mandag den 28. august 2017

I LOVE MY TYPE once again

Det er 2 år siden jeg havde fornøjelsen af at møde Kathrine Højriis – hende der står bag det lækre brand I LOVE MY TYPE. Du kan læse interviewet HER.
af Anette Bundgaard



Meget er sket, både med Kathrine og med I LOVE MY TYPE. Kathrine er i december 2015 blevet mor til den sødeste lille dreng, som nu er på vej mod de to år allerede. Hendes anden baby – eller det er egentlig den første – fylder 4 år her i september. Det var nemlig i september 2013 at I LOVE MY TYPE for første gang blev vist frem, til et finderskeepers marked.
Nu har jeg fået fornøjelsen af endnu engang at stille hende nogle spørgsmål og være med til at sprede budskabet om den skønne nye kollektion, som denne gang er helt anderledes end den kendte typografi. Denne gang kan vi stifte bekendtskab med en håndmalet kollektion. Noget som Kathrine fik blod på tanden for at prøve, da hun var på barsel. For hvordan kan man give brugerne nogle oplivende ord, uden at man selv lytter til dem.


Men hvordan kan det være, at du har valgt at afprøve en ny stilart?
”Jeg ville gerne prøve noget nyt, samt udfordre mig selv og brandet. Derfor har jeg kastet mig ud i nye og mere kunstneriske måder at udtrykke brandet på”.

Er det slut med typografi hos I LOVE MY TYPE?
”Nej det er det bestemt ikke, det vil altid være en del af I LOVE MY TYPE. Min motivation for at starte I LOVE MY TYPE var netop at sprede positive og livsbekræftende budskaber, så det vil jeg fortsætte med. Det vil i også snart få at se (hint hint)”.

Har du lagt nye planer for I LOVE MY TYPEs fremtid?
”Vi vil gerne være et brand, der omfavner mange stilarter. På den måde kan vi også give vores loyale kunder en mulighed for at skabe et interessant og nuanceret look med I LOVE MY TYPE plakater og Art Prints”.

Hvordan fik du ideen til den nye kollektion?
”Jeg blev inspireret til at udvikle brandet under min barsel. Det at blive mor har givet mig både inspiration og modet til at tilføje denne nye dimension til brandet. Som tre af I LOVE MY TYPEs plakater siger: ’Grow through life’, ’Love the process’ og ’Couage’ – og det prøver vi herinde selvfølgelig også selv at leve efter.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar