tirsdag den 19. september 2017

#GRAVID part 3

Den søde ventetid...
... eller nærmere uendelige ventetid. Så sagde vi pludselig goddag til terminsdatoen. 


Sidste uge bød på vægtscanning tirsdag 39+0, hvor de fik målt lillebror til 3564g - et meget nøjagtig tal i forhold til at det stadigvæk kun er et cirka tal. De kan nemlig ikke måle omkredsen af låret, men kun længden på lårbenet. Så man kan ikke regne med om det er et tykt eller tyndt lår. 
Onsdag blev så endnu en tur til Herlev til lægesamtale, for at finde ud af en plan. Her blev lægen og jeg enige om at få prøvet et vendingsforsøg mere hurtigst muligt og jeg kom med et ønske om at få hende der vendte lillebror første gang, til at vende lillebror igen.  
Dette ønske gik i opfyldelse - fredag morgen mødte Niclas og jeg ind på fødemodtagelsen til et tredje vendingsforsøg, med taskerne pakket. For ville dette forsøg lykkes, så ville de prøve at tage vandet og så ville vi snart have lillebror hos os. Så Njord var om morgenen blevet afleveret hos sine bedsteforældre i stedet for i børnehaven. 

TREDJE VENDINGSFORSØG 

Det lykkedes! Vi har simpelthen fundet en læge, der bare har taget på en ellers genstridig lillebror. Hun fik ham vendt lige så hurtig og nemt som da hun prøvede første gang 37+0 og denne gang var jeg 39+3. 
Vi talte om forskellige ideer til at få ham til at blive nede med hovedet. Så vi kørte hjem, hvor jeg hele fredagen lavede mindst muligt og ellers blot hoppede på yogabold og sad på alle fire for at få lillebror helt ned i bækkenet. Derudover rendte jeg rundt med bjælder mellem benene, så lillebror måske kunne have lyst til at vende sig efter lyden og dermed blive liggende.
Niclas og jeg putter så om aftenen til en film og falder i søvn på sofaen - da jeg vågner kan jeg mærke at lillebror har rykket sig godt rundt og nu med garanti ikke ligger med hovedet nedad. 



Indtilvidere skal jeg straks komme ind og prøve at få ham vendt igen, hvis jeg får veer. Går vandet, så er det ned at ligge, vente på en ambulance og så står den på sædefødsel. 

Jeg er på ingen måde skræmt over en sædefødsel og tager den lige så glædeligt som en vaginal fødsel, hvor hovedet er nedad. Jeg skal være ærlig og indrømme at jeg er hunde ræd for et kejsersnit. Jeg kan slet ikke tage tanken om at de skal skære i en - det et fantastisk at de kan, men jeg vil helst blive fri. 


Her til morgen skal jeg så afsted til Herlev igen for at få lagt en plan for fødslen. Så fortsættelse følger og goddag til min terminsdag!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar