tirsdag den 29. august 2017

#GRAVID part 1

-       om at forberede sig mentalt til et vendingsforsøg

At være gravid igen. Det er hyggeligt og jeg nyder det helt klart lige så meget, som da jeg ventede Njord. Men en ting er sikkert, det er nemmere at være gravid, når man ikke har et barn at se efter i forvejen. For pludselig er det at komme ned på gulvet eller bare næsten ned på gulvet en kamp – primært her til sidst. Det er hårdt og jeg kan i hvert fald ikke løbe rundt og lege på samme måde, som jeg kunne før eller bare tidligere i graviditeten.

Jeg glæder mig efterhånden meget til at få lillebror ud, så man kan kramme, nusse og hygge om ham.




Desværre er der bare nogle bekymringer denne gang, som jeg ikke oplevede med Njord. Njord var så dygtig, at han allerede ved andet jordemoderbesøg havde lagt sig med hovedet nedad og der blev han liggende. Ingen problemer der.
Lillebror ligger ikke med hovedet nedad. Det betyder desværre at jeg i dag, 37+0, skal ind og prøve at få ham vendt.

Jeg er positiv omkring et vendingsforsøg og håber virkelig at det lykkes. Ellers har jeg tænkt mig, at føde ham som han nu engang ligger – medmindre at det anbefaler andet. Men ønsker virkelig ikke et kejsersnit.

Skulle der gå noget galt og det ender i akut kejsersnit, så er jeg selvfølgelig med på den. For jeg vil hellere have at min søn kommer ud og har det godt end at der skulle ske ham noget. Men har de ikke en god grund til et planlagt kejsersnit, så er det et nej-tak herfra.
Jeg ser kejsersnit som 3 forskellige ting;
  1. et akut, hvor enten mor, barn eller begge er i fare
  2. et planlagt fordi der ved en tidligere fødsel har været store komplikationer, så man frygter for mor og barn.
  3. et planlagt, fordi moren er bange for at skulle gå igennem en vaginal fødsel.

Min frygt for et kejsersnit, kan lige så godt vendes, som dem der har frygten ved en vaginal fødsel. Men én ting er sikkert – jeg sætter ikke de 3 forskellige kejsersnit over én kam.
Jeg kan gå med til kejsersnit, hvis det er grundet punkt 1 eller 2, men jeg kommer aldrig til at gå med til punkt nummer 3.

Sidst jeg var til jordemoder, der talte hun om en sædefødsel og jeg må sige, at den er jeg langt mindre skræmt over end at skulle gå ind til et planlagt kejsersnit.

En ting af gangen. Jeg skal først scannes, for at se hvordan han ligger – i hvert fald ikke med hovedet nedad. Så må vi se om vi skal få ham vendt, som forhåbentlig lykkes, så jeg igen kan føde i vand, som jeg gjorde med Njord. Sker det ikke eller er han en bandit der først vender sig og så vender sig tilbage igen, så må vi tage snakken om en sædefødsel.


Nu skal klokken bare blive 11, så jeg kan blive scannet. Så vender jeg tilbage med, hvad der så skal ske videre. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar