mandag den 22. august 2016

En anderledes fødselsdagsfest

I fredags havde jeg inviteret mine fire nærmeste veninder til tapas, for at fejre min fødselsdag. Alt var købt ind. Vi skulle hygge med lækker hjemmelavet tapas, rosevin og cocktails.


Jeg sad på arbejdet og tænkte over de ting jeg skulle nå, inden pigerne kom hjem til mig senere. Men et opkald fra vuggestuen klokken elve ændrede det hele. Jeg blev ringet op med en besked om, at jeg ikke skulle være bekymret, men at Njord var faldet ned fra det store legestativ og havde slået foden.

Som den rod han er, var han stukket af fra gruppen, der legede med faldskærm på institutionens lukkede legeplads. Der var han løbet ubemærket hen til det store legestativ, der er beregnet til børnehavebørnene. Pædagogerne opdager ham, ved at han kommer grædende og humpende hen imod dem.

Han var nem at trøste, som han normalt er og var hurtigt videre i legen, men de bed mærke i at han blev ved med at humpe. Især efter en lille omgang hyggelæsning, humpede han endnu mere.

Jeg besluttede mig med det samme for at han skulle hentes, for han skulle tilses af en læge. Både Niclas og jeg tog fra arbejde, for at kunne hente Njord fra vuggestuen.
Vi ringede 1813, som gav os en tid på Herlev to timer senere. På vej derud faldt Njord i søvn. Han havde ikke sovet middagslur endnu, da vi vurdere om han eventuelt også skulle have slået hovedet. Så han sov da vi kom til Herlev, hvor der var ventetid.

Først spurgte vi en der stod for røntgen, om det ikke var muligt at få taget et røntgen af Njords fod, for at se om den skulle være brækket. Der blev vi mødt af svaret, at man slet ikke tog røntgen af så små børn, hvilket vi var uforstående overfor.
Så skulle han tilses af en sygeplejerske, der skulle vurdere om han skulle tilses af en læge – spildtid efter min mening, men muligvis nyttigt i visse tilfælde. Han fortalte os, at knoglerne i en fod på Njords alder ikke ville kunne ses på røntgen, da de bare lå hulter til bulter. Dette var hans faktiske ord! Så her ville røntgen heller ikke komme på tale, for derudover var risikoen for at der var sket et brud, så minimal at den var nærmest ikke eksisterende.

På dette tidspunkt tænker jeg, at mange forældre måske ville mene, at det så var spild af tid at vente på en læge for at få det samme at vide igen. Så nogle ville måske bare tage hjem i troen om, at deres barn på ingen måde kunne have brækket noget med den lille risiko.

Vi er dog af den stædige slags, som ventede på at blive tilset af en rigtig læge. Lægen mærkede dog også kun lige ned af Njords ben og på hans fod (plus det andet ben), fordi han bare lige skulle være sikker, hvad der skulle tages røntgen af. Han stillede ingen spørgsmålstegn, kom med nogle undskyldninger eller lignende. Han ville have fakta fra et røntgen, da det var den eneste måde han ville kunne se et brud.

Over til røntgen og tilbage igen. Ganske rigtig. Njords fod var brækket – det der hedder et børnebrud, hvor det ikke er en knækket knogle, men mere en flænge i knoglen. 14  dage skal hans fod være bundet ind.
På vej ud, fik jeg næsten lyst til at gå hen til de to tidligere og bare ryste på hovedet. Når man har med mennesker at gøre og ikke mindst børn, så skal man ikke tro, man skal vide. Tænk hvis vi bare var taget hjem, havde lagt lidt koldt på den hævede lille fod og så bare tænkt at det ville gå over? Hvilke mén kunne han have fået af det?

Så søde og gode ord til lægerne og røntgen personalet på Herlevs akutmodtagelse, men stor skuffelse over de to sygeplejesker. Og til jer forældre derude – kræv et røntgen!  Det gælder jeres barns fremtid og det tager så kort tid.


Ventetiden var lang på Herlev, men lidt chips hjalp på det.
Njord har det dog godt og er som sådan ikke påvirket af foden. Seje lille gut. Min fødselsdags tapas blev dog aflyst, men skal holdes en anden dag. Jeg havde ikke lyst til at forlade min lille dreng på Herlev også selvom det var sammen med hans vidunderlige far. Ens barn er vigtigere end venindehygge – den kan man altid holde en anden dag. Forhåbentlig slipper man for at tage på skadestuen en anden gang, det gider vi ikke at have klippekort til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar