onsdag den 1. juni 2016

Hvordan ser du dig selv?

Mig nu - sådan ser min krop ud, 21 måneder efter min
graviditet. Ikke toptunet eller noget - bare "almindelig".

Det er de færreste kvinder der er tilfredse med deres udseende også selvom de er så smukke. Selv sundhedsidealister, modeller, skuespillere med flere har udtalt, at de ikke er tilfredse med deres eget udseende.


Rent ud sagt, så er kvinder tossede.

Jeg har kun én gang i mit liv, virkelig været fuldt ud tilfreds med min krop – det var da jeg var gravid, da man virkelig kunne se min bule. Det var kun den sidste måned, at jeg følte mig som en hval (Der havde jeg taget over 27 kg på og var begyndt at få vand i kroppen). 
Da jeg var gravid, havde jeg intet imod at vise hud og det var alle steder. Om jeg skulle gå ned og handle i shorts og sports bh, så var jeg tilfreds. Jeg strålede af lykke og det smittede af på min opfattelse af mig selv.

I dag står jeg, 21 måneder efter fødslen af min søn og vil helst ikke tage i badesøen, for så kommer folk til at se mig i bikini.
Jeg skal hertil sige, at jeg under min graviditet eller fødsel, ikke har fået ét eneste strækmærke eller andet tegn på at jeg har været gravid. Ikke at der er noget som helst galt med strækmærker, men det er ofte det der holder mødre fra at tage en bikini på.

Inden min graviditet var jeg tæt på at have vaskebræt. Jeg var studerende og havde alt for meget tid til mig selv, så jeg trænede så meget som muligt. Det blev til løbetræning og ture i Fitness World. Men da jeg godt kan lide lidt hård træning som Thai-Bo og H.I.T, der ikke er den bedste træning når man er gravid, så droppede jeg hurtig træningen med tanke for min lille baby i maven. Jeg droppede også hurtig løbetræningen, da det ikke var så ofte alligevel.

Men at blive mor har gjort, at alt mit overskud enten går til min lille dreng eller på hjemmet. Den ekstra tid, bliver brugt på hygge med kæresten og veninderne – som ofte er stillesiddende (medmindre at det bliver til en shoppetur).

Jeg er 2-3 kg fra min vægt fra før min graviditet, men jeg er slet ikke i samme form. Det irriterer mig virkelig meget. Det er helt klart min egen skyld og helt klart dovenskab.
Kroppen fra før min graviditet kommer aldrig tilbage, lige meget hvor meget jeg træner - for min krop har ændret sig. Mine hofter er helt klart blevet bredere og det kan ikke ændres. 


Min babybule en måned før jeg fødte Njord. Store bryster
og fin fodbold på maven. 
Alt i alt savner jeg mere min bule og de bryster der fulgte med graviditeten – især at brysterne meldte deres ankomst hurtigere end babybulen. Jeg håber helt klart, at jeg får lov til at blive gravid igen, ikke mindst så Njord kan blive storebror.
Vi må leve med den krop vi engang er blevet tildelt og gøre det bedste ud af den. Træne det vi kan, spise godt – med godt mener jeg at spise sundt, uden at sulte sig selv eller være ked af at skulle spise det man gør. Men én ting er sikker, jeg vil aldrig nogensinde prioritere at træne højere, end at bruge tiden sammen med min søn og min kæreste. Jeg har ikke lyst til at se tilbage og føle at jeg har misset noget af hans barndom, som jeg egentlig har følt da jeg arbejde i butik.


Så kvinder derude, kig på jer selv og vær glade. For er i tilfredse inderst inde, så skinner det igennem. Jeg har ikke vaskebræt, er modellækker og kan inspirere andre med mit overskud til træning osv. Men jeg glæder mig over at kunne se tilbage på min søns barndom og vide at jeg har været en del af den. Så længe man kan se på sig selv og være lykkelig over sit liv, så glem alle de ideer der er om det perfekte liv og den perfekte krop. For dit barn er du den perfekte mor og det er det vigtigste i livet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar