tirsdag den 29. marts 2016

Fyldt med ønsker

Nu er der godt nok længe til jul (heldigvis) og stadig noget tid til august måned, men alligevel har jeg fundet nogle fine ting at komme på ønskelisten.

Nu er jeg nok ikke den eneste der først har fødselsdag senere på året, men der er jo mange andre, der har fødselsdag langt tid før. Så jeg vil dele mine ideer til ønsker lidt.

Måske er jeg blevet lidt gammel, for jeg kan godt undvære gaver som tasker, sko, tøj osv. Så de ting jeg ønsker mig, er  ting til hjemmet.


Jeg er blevet helt forelsket i bestikket fra Bitz, der er lavet i samarbejde med Christian Bitz. Det bliver både lavet med en sort og en messing finish. Jeg frygter bare at bestikket med den sorte finish vil få slidmærker, der viser stålet under, så jeg går mere efter det i messing. Det i messing vil passe så fint til borddækningen. Vi har brugt flere år på at samle Rosendahls Gran Cru serien, med middagstallerkner, frokosttallerkner og pastatallerkner. Nu er den samling færdig, så vi skal også begynde på noget nyt – noget som også passer fantastisk godt sammen med Rosendahl serien og her passer Bitz bestik-serien så godt.

foto fra: http://www.bitzshop.dk






En lille ting jeg ønsker mig, som ofte er noget man glemmer (eller jeg gør), er æggebægre. Vi har to herhjemme fra Zone i gummi. De er fine nok, men to er bare ikke nok, når vi nu er tre der spiser æg om morgenen.  Men i stedet for at få flere fra Zone, så vil jeg hellere have nogle lidt pænere til Niclas og jeg. Njord kan så beholde det fra Zone, da det ikke ligefrem går i stykker. Så jeg har sat en klassiker på ønskelisten, nemlig ægge bægre fra Royal Copenhagen.

Royal Copenhagen ægge bægre
Noget jeg ikke kan få nok af, er hygge til sofaen. Jeg elsker et lækkert tæppe at kunne putte sig under og ikke sådan et der er lavet af fleece eller lignende. Det skal være strikket, tykt og godt. Vi har i forvejen et tæppe fra Ilva, købt for mange år siden – også kendt som sovetæppet. Hverken Niclas, Njord eller jeg selv kan putte os helt under det, uden at falde i søvn. I hvert fald ikke, hvis vi ligger ned. Men et tæppe er ikke nok, så der står et nyt på ønskelisten i år.
Moss plaid fra Ilva



Noget der er fantastisk at få nyt af, men som vi i hvert fald sjælendt får købt, er sengetøj. Lækkert nyt sengetøj. Nu har vi dobbeltdyne og jeg synes det er svært at finde noget sengetøj som er pænt og i en ordentlig pris, men Ellos har et rigtig fint udvalg til dobbeltdyner – og det samme udvalg til enkeltdyner. Men jeg kan godt lide enkelt sengetøj, så jeg fandt dette blå sæt og var helt solgt. Nu håber jeg bare, at jeg kommer til at lægge med det senere i år.
Sengetøj fra Ellos.dk
Nu er mit køkken ikke det pæneste, men heller ikke det værste. Men da vi bor til leje, så forbliver køkkenet som det er. Kæresten har dog malet fliserne, da det ikke var for yndigt og det var hurtig overstået.  Nu var en klat maling et lille skridt og lidt pynt kan helt klart være endnu et skridt på vejen. Lige nu har jeg salt og sukker i nogle glaskrukker fra IKEA, dem med metallåg. Så nu tænkte jeg at det kunne friske op med lidt nyt og nordisk. Rosendahl har i deres opbevaringskrukkeserie fra Gran Cru lavet et nyt nordisk look, med deres egetræslåg. Det er helt klart noget, som kan pynte i ethvert køkken.
Rosendahl Gran Cru foto fra: Rosendahl.dk
Det var mine ønsker, indtil videre. Man ved aldrig om der kommer flere ting på. Det gør der nok. Men jeg håber at der var til lidt inspiration.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar