onsdag den 30. december 2015

Helt gal med hørelsen

Jeg har aldrig set Njord som et ”ørebarn”, da han aldrig har virket påvirket af sine ører. Han har altid sovet fint, aldrig haft mellemørebetændelse eller på anden måde haft ondt i ørerne. Så dræn var det sidste jeg tænkte at vi skulle igennem – jeg tog fejl.


For meget lang tid siden, en af de sidste gange vi havde sundhedsplejersken på besøg, lavede hun en boltest. Ved den virkede det som om, at Njord ikke hørte så godt med højre øre, så hun ville være sikker og have vores læge til at se på ham. Da vi kom til lægen, syntes han at det venstre øre, så ud til at være irriteret. Men han ville gerne have en ørelæge til at se på det, bare for en sikkerheds skyld.
I august måned i år kom han så første gang til ørelægen, som med det samme fandt ud af, at han havde væske på begge ører. Men da han slet ikke var generet af det, så ville hun se tiden an, da det kunne forsvinde af sig selv.

Ved vores tredje besøg fortalte hun, at man tilbyder dræn, når børnene har haft væske på ørerne i mere end tre måneder. Hun kunne dog ikke se nogen grund til det, da han stadig ikke var generet ved det og pludrede fint løs med enkelte ord.

Så gik det stampe med sproget og vi talte meget med pædagogerne i Njords vuggestue om det. De fortalte da også, at de nogen gange tvivlede på om han kunne høre dem eller om han bevidst ignorerede dem. Det samme spørgsmål havde vi også stillet os selv.  Så sidst vi var til ørelægen, den 8. december, der valgte vi at sige ja tak til at få lagt dræn. Allerede den 23. december.
Dette var også meget positivt, da der åbenbart havde gemt sig mere end hvad man kunne se og måle med alle de fine instrumenter. Så hans hørelse havde været nedsat med mere end 40%

Selvom der ikke engang er gået en uge, så har vi mærket en tydelig forskel og har fået et helt andet barn.

Allerede den 23. om aftenen var han helt forandret. Normalt plejer han at bruge minimum en time på at åbne sig op for folk, som han ikke har set i mere end en uge. Men samme aften gik der fem minutter før han var 100% krudtugle hjemme hos sin farfar, sammen med sin faster og onkel Kasper.

Den 24. i løbet af dagen, da vi var ude og gå med Huckie, der ringede kirkeklokkerne. En lyd der har været der så mange gange før. Njord stoppede op, sagde ”hov” og begyndte at danse. En ny lyd havde indtaget hans verden.
Samme aften kom julemanden selvfølgelig på besøg, et besøg jeg lidt havde regnet med at Njord ville flippe ud over og prøve at stikke af fra. I stedet kom der nogle små smil og han kiggede bare nysgerrigt, da julemanden hilste på ham og nussede ham på armen. Han plejer ellers at flygte fra fremmede, da de i hvert fald ikke må røre eller tale til ham. Men måske han kunne gennemskue kostumet og se at det var hans rare bedstefar, der i virkeligheden gemte sig bag ved det store hvide skæg. Hans fætter på næsten fire, kom i hver fald med kommentaren ”julemanden minder meget om bedstefar”. Kloge lille bisse.

Så selvom jeg stadig har et ”jeg-vil-alting-selv-og-jeg-bliver-hysterisk-over-ingenting-og-siger-nej-til-alt-barn”, så er der helt klart noget forandret. Han er blevet gladere. Men det må også være rart, at blive sluppet ud af sin lille osteklokke.

Jeg var ikke glad for at han skulle i narkose og der blev da også tudet, da vi skulle ud og vente, efter at han var faldet i søvn. Men jeg tror helt klart at det er den rigtige beslutning. Så håber jeg bare, at det sidder så længe det skal, så vi ikke skal have sat flere i.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar