torsdag den 29. oktober 2015

Godnat og sov godt

Både min kæreste og jeg er for tiden ved at blive sindssyge over Njord, der nægter at falde i søvn om aftenen. 


Vi har i en lang periode haft tænder undervejs, hvor han blev puttet i sin egen seng, men vågnede utrøstelig, for derefter at sove resten af natten inde i vores seng. En beslutning der blev taget, da vi hellere vil have en dreng der er tryg og ikke vågner 50 gange i løbet af natten, så det ødelægger dagen efter for os alle sammen.

Men nu er han kommet til det punkt, hvor han slet ikke vil i seng og sove, lige meget hvor træt han er. Selv hvis han er faldet i søvn på vej i bilen og bliver lagt direkte i seng, så vågner han i det han bliver lagt og vågner helt op. Så at putte ham er blevet en daglig kamp, der ofte varer en time.

Jeg føler at vi har prøvet alt: læse for ham, synge for ham, holde ham i hånden, nusse ham, gå vores vej, hvis han bliver ved med at rejse sig op osv. Men lige lidt hjælper det. Vi ender ofte med et grædende barn, der helt hikster efter vejret.

Er der nogen der har et godt råd?

Jeg har overvejet den nye vidunder godnat-bog, men tvivler på at den vil hjælpe. Den hedder i forvejen fra 2 år og så har han det ofte med at rejse sig op i sengen og grine af en, når man læser højt. Har du prøvet den, til dit barn på +1 år?


Så gode råd modtages med kyshånd.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar