mandag den 27. april 2015

Lidt lækkert, som dufter af sommer

Jeg har været kreativ i køkkenet her til aften. Jeg har lavet lidt mos, kalder man det vidst, til Njord. 


Det var ved at blive lidt ensformigt ved morgenmaden - hirseflager, med en smørklat og en hjemmelavet frugtmos af æble og jordbær. Så nu skulle det dufte endnu mere af sommer. Så jeg har lavet hindbærmos med æble og mynte. 

Njord fik prøvet det sammen med lidt yoghurt, som en lille dessert efter aftensmaden og det var et hit. 

Jeg brugte: 
1 ps frosne hindbær
3 æbler
2 håndfulde mynteblade

Æblerne blev skrællet og skåret i små stykker, og mynten blev hakket fint, før det hele kom ned i en gryde med en dl vand. Så kom det lige op og koge, for så bare at stå og simre. 
Du kan vælge at lade æblerne koge helt ud til mos ellers kan du lade det simre i 15 min, for derefter at blende det. 

Æblerne er kun tilsat for at give sødme til de ellers syrlige hindbær. Mynten giver lige lidt kant og en ny smagsoplevelse. 

Så nu bliver morgenmaden lidt anderledes og lidt mere spændende. 

Men jeg skal have fundet på mere, så der er noget godt i fryseren - den er ved at være lidt tom og frugten til morgenmaden skal helst være nem at hive frem, efter min mening :) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar