tirsdag den 3. marts 2015

Så ved du, at du er blevet mor!

Lidt tanker fra en mor, til en dreng på seks måneder.

Det er en stille aften. Lillemanden er blevet puttet, manden er taget over til en kammerat og hunden sover i sin kurv. Jeg har sat mig med en kop te og computeren foran mig. Nu skal der lures på diverse hjemmesider efter lidt lækkert … til lillemanden.


Jeg går ind og ser på historikken og opdager, at jeg de sidste mange måneder næsten ikke har set på ting til mig selv. Siderne der dukker op er sider som luksusbaby, Gobabygo osv. Går jeg ind og ser på min konto, er de fleste hævninger på en kop kaffe eller noget fra Ønskebørn.

Pludselig er hverdagen begyndt at dreje sig mere om min lille prut, om han har fået mad, har været i bad, har tøj og legetøj, bliver aktiveret nok og har nok små venner. Fritiden er jo også blevet til hygge med terminsgruppen eller babyrytmik. Biografture, kaffedates og det der før var yndlingsbeskæftigelserne er byttet ud. Nu sidder man her og har igen brugt flere hundrede kroner på nyt tøj til den lille, ikke mindst fordi han vokser som fik han gødning, men jeg sidder med tøj, som jeg tror blev købt for et år siden og det er det nyeste! Plus at jeg vidst har fået lidt mos på ærmet.

Det er på sin vis skræmmende, hvordan ens prioritering har rykket sig enormt, efter at man er blevet mor. Jeg vil hellere hen og købe lækre ting til lillemanden, end jeg vil købe den nye cardigan som jeg egentlig godt kunne bruge.

Det er det samme med dagens måltider. Jeg glemmer ofte at spise mad i løbet af dagen, som slet ikke er sundt, men lillemanden får al den mad, som han har behov for og beder om. Jeg skal være lykkelig, hvis jeg egentlig når at drikke min kop te, imens den stadig er varm!

Men oven i alt dette, så er dette samtidig den mest lykkelige del af mit liv. Jeg har aldrig været så glad og har elsket en så meget, som jeg elsker min lille baby dreng.  Surrealistisk, hvis du spørger mig. Men til trods for mascara fra i går, intet nyt tøj i over et år og en mave der rumler lidt, så overstiger den kærlighed man føler, når han sender mig et smil og et grin alt det. Den jublende følelse man får, når han endnu engang tager et nyt skridt videre i livet og dermed pludselig kan noget nyt.

Det må være moderkærlighed.

Men alligevel nyder jeg, når han sover, alt er stille og jeg endelig har tid til en varm kop te. Måske jeg burde købe den cardigan til mig selv – og lidt til lillemanden. Man kan jo være heldig at finde noget lækkert fra samme sted.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar