tirsdag den 23. september 2014

Fortælling fra en nybagt mor #4

For tre uger siden (tre uger og fire dage), fem dage over min terminsdato, gik vandet endelig. Vandet gik kl. 1 om natten og kl. 13.18 den 29. august, der sad jeg med min dejlige dreng i armene. Hele forløbet gik så hurtig og pludselig var min graviditet forbi.

Vandet gik kl. 1 om natten, men der havde jeg ingen veer, så jordemoderen sagde at jeg bare kunne gå i seng igen. Kl. 5 ringede min kærestes vækkeur - det var fredag og en arbejdsdag for ham - men jeg sagde, at det kunne være han ikke skulle tage på arbejde. Vi stod alligevel op, mine veer var begyndt, men var ikke hyppige. Vi gik i bad, men det varme bad satte fut i mine veer og snart stod jeg og følte kun 2 minutter mellem hver ve. Så vi var på Fødemodtagelsen kl. 7, hvor jeg fandt ud af, at de fleste af mine veer var Njord, der lå og drejede hovedet, nede i mit bækken! Så jeg var slet ikke åbnet eller tilnærmelsesvis i fødsel. 
Jeg fik alligevel lov til at blive, for jeg var så dårlig og så udkørt, og så var der næsten intet at lave på afdelingen. 
Kl. 10 så de til mig igen og der var jeg så 4 cm åben, så jeg var dermed i aktiv fødsel og blev sendt på fødegangen, hvor jeg fik den jordemoder, som havde fulgt mig gennem min graviditet. Det var dejligt at være hos en, som man kendte, i stedet for en helt fremmed. Men kl. 11 mærkede hun lige efter, hvordan det stod til med at åbne mig - der var jeg 10 cm åben! 
Jeg ville så gerne føde i vand, så jeg skulle have lavet et lavement osv. Fra mine presseveer begyndte og til Njord var ude, gik der under en time. Det var en fantastisk fødsel. 

Da Njord lå på mit bryst, der var det hele bare så rigtig og det var så naturligt, at det var ham der havde boet inde i min mave i de sidste ni måneder. Han var lige så rolig, som da han var inde i maven. 

Desværre havde Njord fået stres til sidst i fødslen og min mælkeproduktion ville ikke rigtig komme igang, så de blev ved med at tage hans blodsukker, da det var lavt på grund af omstændighederne. De begyndte så at give ham modermælkserstatning, men hans blodsukker var stadig i den lave ende. Så efter en nat på barselsgangen, hvor jeg blev vækket en gang i timen, for at læger og sygeplejersker skulle se til Njord - og tage blodprøver! Hans små nyfødte hæle var helt hullede til sidst og jeg var helt udkørt! 
Dagen efter kommer der så en børnelæge og han er ikke helt tilfreds med Njords blodsukker, så vi bliver indlagt på neonatalafdelingen. Her får Njord lagt en sonde, så han kan få hurtigere mad. Men hele oplevelsen, af at man har fået denne lille skabning og ikke har haft et øjeblik til at nyde ham, var forfærdeligt! Vi ventede konstant på at der skulle ske et eller andet - en læge skulle komme, blodprøver der skulle tages osv. Det var en underlig splittethed, for på den ene side vil man det bedste for denne lille skabning og hvis det betød at være indlagt, så var det sådan. Men på den anden side, så ville vi bare gerne hjem og nyde vores lille dreng. 

Jeg følte mig latterlig og samtidig magtesløs - latterlig, fordi jeg stor tudede over at min lille babydreng havde en sonde i næsen, når mange andre på afdelingen havde for tidligt fødte børn osv. Njord fejlede som sådan ikke noget! Magtesløs var jeg, fordi jeg ikke bare kunne give mit barn mad og styre, hvornår man gjorde hvad. Og ikke mindst at jeg ikke kunne gøre til eller fra, men at det var personalet der bestemte alt - også hvornår vi måtte tage hjem. 

Søndag fik vi heldigvis lov til at komme hjem, men vi skulle fortsætte med at supplere med modermælkserstatning. Det gør vi stadig, da min egen mælkeproduktion ikke kan følge med hans udvikling og øgede sult. Men jeg ammer - bare ikke fuldt ud. Han får 1/3 af sit daglige portion mad fra MME (modermælkserstatning) og resten fra mig. 

Så min start på rollen som mor, startede så godt, ved at fødslen gik fantastisk. Derfra gik det ned af bakke, lige indtil vi kom hjem. Da vi kom hjem kunne jeg slappe af og endelig nyde min skønne lille dreng, som jeg elsker mere og mere for hver dag. Det er en ubeskrivelig følelse, følelsen af at elske sit barn. Man kan slet ikke sammenligne følelsen af at elske sit barn med at elske nogen andre - dette overgår alt.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar