tirsdag den 19. august 2014

Fortælling fra en nybagt mor #2

Følelesen af at være nybagt mor er helt unik. Denne følelse har den nybagte mor, Sara, sat ord på. 

Lykken er ... at være mor

Mens jeg skriver dette, ligger lille Daniel ved siden af mig i vuggen og min store datter på den anden side, og sover. Det er nu jeg har tid til mig selv og klokken er over 21. Jeg brude sove, da jeg snart skal op og amme. Men det er mit frirum og min tid til at blive hørt, en helt rar fornemmelse, når døgnets resterende 23 timer og 30 minutter går på børn, mand, hjem og hund. 

Som 2 gangs gravid, gik jeg hele de 9 mdrs. ventetid og tænkte på hvordan det ville være at blive mor til to. vores ældste datter på 6 år, elsker vi jo så højt, at det virkede uvirkeligt at jeg ville kunne elske en "ekstra". 
- Og definere ham som "ekstra" det var rimelig koldt, især fordi vi havde jo kæmpet i 2-3 år for at blive gravide igen. 
Da det endelig lykkedes var vi jo OVER lykkelige! Bedst af alt vores datter var MEGA stolt. Hun skulle jo være storesøster.
At jeg inde i hovedet kaldte ham for den "ekstra" sagde jeg absolut intet om til nogen, i frygt for at virke kold. Hvordan kunne man elske en mere ligeså højt? Det virkede umuligt. Efter en rutine jordmoder besøg, sendte hun mig videre til Fødegangen. Jeg var åbnet mig men ingen rigtige veer.. Jeg begyndte at gå i panik, da der var lidt mere en 3 uger før termin. og jeg skulle jo have planlagt kejsersnit. Og jeg ville bestemt ikke føde før tid, jeg var bange for hvad der skulle blive af min søn, hvís han kom tidligere end planlagt. Min søn, det var en hel rar følelse at sige.


Efter et par dage, så kom Daniel til verden, 51 cm 3340 kg. Helt og absolut perfekt. Da jeg hørte hans gråd da han blev taget ud af mig, var det som om alt stod stille i lokalet! Jeg hørte eller så intet ud over Daniel. Mit blik og øre var låst fast på ham, min søn. Han blev lagt op til mig hud til hud med det samme, smurt dejligt ind i fosterfedt, blod osv. Jeg havde aldrig troet dette, men det var det mest fantastiske mirakel jeg har oplevet ud over vores 1 datters fødsel. Kærlighed er det rette ord. det var det eneste jeg følte. 


Da jeg ville kysse ham, begyndte han at sutte på min læbe, så jeg lagde ham med det samme til brystet. En hel fantastisk og unik oplevelse. 

2 timer efter opvågningen fik storsøster lov at komme ind til os, vi havde lovet hun skulle være den første til at bære ham. Da hun kom ind og hilste på ham og fik ham op, var det bare så naturlig en del af vores familie. Der var ingen "ekstra" Det var OS og bare OS og kærligheden for dem begge er der ingen tvivl om at den var bare naturlig. Den skal ikke deles, den er der bare helt naturlig for mine/vores 2 skønne mirakler, og det er bare en hel normal del af vores liv som om de altid har været der.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar