torsdag den 1. maj 2014

Super-müsli på 10 minutter!

Start dagen på den bedste måde med den vidunderlige super-müsli. Denne müsli tager max 10 minutter at lave, og så har du nok til 2 uger. Müslien er fyldt med sunde fedtstoffer, kostfibre og protein - og så er den helt uden stivelse og tilsætningsstoffer. Müslien sikrer dig et stabilt blodsukkerniveau fra morgenstunden og så smager den både sødt og sprødt. Prøv et par skefulde på din skyr, smoothie, avocadoyoghurt (opskrift følger i næste uge) eller blandet med mandelmælk.

Det skal du bruge:
Grundblanding:
-150 g. hørfrø
-100 g. sesamfrø
-100 g. mandler
-50 g. græskarkerner
-50 g. cashewnødder
-1 håndfuld gojibær
-20 gram Sukrin Gold, kokospalmesukker eller raw honning.
-2 tsk. himalaya salt

evt. kakaonips, rå kakaopulver, hampefrø, bipollen, morbær eller hvad du ellers har af sunde lækkerier i skabet.

Sådan gør du:
Hak mandler, cashewnødder og gojibær groft.
Opvarm en tygbundet pande. Rist hørfrø, sesamfrø, græskarkerner, mandler, cashewnødder og gojibær. Når hørfrøene begynder at poppe, skal du hælde salt og sødning på. Bland det hele godt og sluk for varmen. Bred herefter müslien ud på et stykke bagepapir.
Hæld müslien i et stort lufttæt glas, når den er afkølet. Voila!

Müslien kan varieres i det uendelige. 
- Prøv for eksempel at tilsætte rå lakridspulver til grundblandingen. Det giver en lækker og saltet lakrids version.
- Hvis du vil lave en chokolade variant, skal du bare tilsætte et par skefulde rå kakaopulver og kakaonips.
-

Prøv også med hampefrø, bipollen, morbær eller incabær. De smager skønt i - og så får lige et ekstra skud superfoods fra morgenstunden!


Pssst! Müslien er også lækker som en lille eftermiddagssnack. Prøv at blande den med lidt frugt eller spis en håndfuld lige fra glasset. Det stiller nemt den lille lækkersult og smager meget mere syndigt end sundt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar