onsdag den 23. april 2014

Byt til nyt

Venter du en lille baby og er gået lige så meget amok over alle de lækre ting man kan købe, som jeg også er? Så kan det blive dyrt! Men skal man købe nyt eller brugt og ændrer det på, hvilken type forældre du er?


Først og fremmest tænker jeg, hvordan man er med ting til sig selv. Hvis man køber ting brugt til stuen og den nye forårsjakke også er second hand, så ligger det nok ikke så langt væk, at gøre det samme til ens baby.

Men der er også nogen, som helst ikke køber noget som helst brugt, men er det så stadig svært at skulle bruge penge på brugte ting til ens baby.

Min kæreste og jeg blev hurtig enige om, at vi ville købe Leandervuggen og Leandertremmesengen brugt, da vuggen kun skal bruges i så kort en periode og at 8000 kr. for en seng, lige er over vores budget. 
      Samtidig kan man finde brugte tremmesenge, som ikke kan ses er blevet brugt, hvor vi så bare skal have købt ny madras. Et vennepar havde så selv haft købt Leandervuggen, så den har vi i stedet lånt af dem.

Puslekommoden er også købt brugt, men dette var dog ikke planlagt. Vi ledte og søgte efter en puslekommode, som vi kunne lide. Men alle dem vi fandt, faldt slet ikke i vores smag. Så til sidst gik vi på Den Blå avis, hvor vi fandt den fineste puslekommode.

Når det gælder tøj, er jeg dog kræsen. Jeg vil allerhelst købe det hele nyt, men har også fundet ud af, at det slet ikke kan svare sig. Så jeg har fundet app’en Reshopper. Her kan du finde brugte baby- og børneting, inden for en radius på enten 5 eller 10 km. Her igennem har jeg fået købt en hel bunke, rigtig lækkert babytøj i størrelse 50 og 56
        Ellers har jeg købt et enkelt par baby Converse inde på Trendsales. Men jeg kunne ikke finde på at gå i en genbrug og finde tøj til min dreng, men det kunne jeg heller ikke finde på til mig selv. Her er det mest fordi jeg ikke ved, hvor det kommer fra. 
      På Reshopper mødes man ofte eller tager hjem til personen, der sælger, så her ser man, hvor tingene kommer fra. På Trendsales kan man se, hvad personen ellers har og du taler med personen, ligesom på Reshopper. Dette giver mig en tryghed. Derudover har jeg slet ikke tålmodighed til at gennemgå rækker og bunker af brugt tøj :)


Hvad gør du selv?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar