fredag den 28. februar 2014

Tid til det hele

Tiden flyver hastigt afsted og jeg mangler både overskud og reel tid, til at kunne gøre alt det jeg gerne vil.


Det er lang tid siden at jeg har været aktiv på bloggen, ud over den dejlige gave fra Tante T. Jeg har stadig mere te tilbage derfra og den bliver virkelig nydt. Men jeg er også te elsker og har næsten alt for meget te. Alle folk der kommer på besøg er for det meste kaffedrikkere, så det er for det meste mig der skal drikke det alene. Min kæreste tager dog også en kop med i ny og næ, men slet ikke ofte nok (efter min smag). Han er mere til de kolde drikke, medmindre at det er virkelig koldt eller det er sammen med morgenmaden.

Jeg studerer pt. På Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Emdrup, som en del af min kandidat uddannelse på Københavns Universitet. Det er dejlig anderledes fra universitetet, men også meget mere intens. Der er skole fire gange om ugen og den sidste dag står på obligatoriske opgaver. Så der er nok at se til.

En anden ny ting i mit liv, er at min kæreste og jeg har fået en ny lejlighed fra d. 15. marts. Så vi har fået en lejlighed, hvor der endelig er altan. Det bliver både til glæde for os og for hunden. Derudover kommer vi ikke til at bo på 3. sal mere, men skal i stedet bo på 1. sal. Sidst men ikke mindst, så kommer vi tættere på stationen, så jeg kommer til at spare omkring 20. minutter på min transport ind til byen.

Min mangel på aktivitet herinde skyldes de ovennævnte ting, som fylder meget. De gør at jeg ikke udfordrer mig selv på samme måde i køkkenet, jeg har ikke rigtig haft tid til at shoppe nye lækre ting og at lave nye ting til hjemmet, det er en by i Rusland. Jeg ønsker virkelig at jeg lige får fundet lidt ekstra overskud frem, så jeg kan begynde at hækle noget mere – måske sy – lave noget lækker inspirerende mad og endda nogle fantastiske kager.

Ikke mindst så glæder jeg mig til, at kunne få lavet nogle nye og lækre fotoshoots. Jeg savner at stå foran et kamera, men det er rigtig tidskrævende. Både med forberedelse og til selve shootet/fotograferingen.


Jeg håber at du har det godt derude og at du får nydt din tid rigtig, så du får lavet alt det du gerne vil :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar