fredag den 27. december 2013

God jul og godt nytår

Jeg har så meget jeg gerne vil blogge om - ikke mindst har jeg virkelig gerne ville ønske alle en rigtig god jul, men nu må det blive til en bagjul og så må jeg ønske dig et rigtig godt nytår. 


I det nye år byder jeg på en masse spændende, jeg har en masse opskrifter, som ligger og venter på at komme på bloggen, en e-kogebog fra en af mine gode venner (måske vi kan få lokket et enkelt eksemplar ud af ham, som kan bruges til en konkurrence) og en masse ideer til hjemmet, samt meget mere. Ikke mindst vil jeg også gerne vise mine fine julegaver - nogle af dem kan du allerede se inde på Instegram - og ikke mindst kunne fortælle lidt om min lille smuttur til Rom her i december, som var en gave fra min kæreste på vores årsdag. 
Lige pt. bruger jeg tiden foran computeren, for at få det sidste til min eksamensopgave færdig, tiden løber og jeg skal aflevere om 5 dage. Vi har valgt at holde nytårsaften hjemme, sammen med vores lille Huckie, hvor vi bare vil lave lidt lækker mad og ellers bare slappe af. Jeg synes at jeg trænger til det og ingen af os går rigtig op i at gøre noget stort ud af nytåret. Bare vi har hinanden, så er vi meget mere end lykkelige - og jeg glæder mig vildt meget til at manden skal stå i køkkenet, som han har lovet, nu når det ellers altid er mig :) 

Januar kommer til at byde på eksamen, men ikke mindst også studiestart på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Emdrup, hvor jeg starter på tillægsuddannelsen i journalistik, som en del af min kandidat på KU. Jeg glæder mig så meget til at skulle begynde der og se hvad det kan byde på af udfordringer. 
Februar kommer nok til at stå på hundetræf med alle husky'erne fra både kuld et, to og tre (fjerde kommer til sommer) - Huckie er fra andet kuld, så det skal nok blive sjov at møde dem alle sammen, ikke mindst da vi ikke kunne til sidste træf. 

Ellers er der ikke de vilde planer endnu for det nye år, men nogle nytårsfortsæt kommer der da - og jeg synes da at jeg plejer at overholde dem :)
Et af punkterne på listen bliver intens træning - helst morgentræning, så jeg skal prøve at omdanne mig selv fra at være b-menneske til a-menneske. Jeg vil give så mange tips og tricks herinde som muligt, med de ting der virker for mig og hvilke der ikke gør, så kan du eventuelt selv prøve dem af, hvis du selv er lidt af et b-menneske. 

Til sidst vil jeg blot ønske dig en rigtig dejlig (bag)jul og et lykkebringende nytår. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar