tirsdag den 19. november 2013

DIY: Hjerternes fest nærmer sig

Har du nogle stofrester, som normalt bare plejer at komme i skraldespanden, så kig her. Man kan bruge stofrester til mange ting - og også brugbare ting. 


Jeg har pt. tre puder på min sofa, som ikke har noget betræk på, fordi jeg blev træt af det gamle. Så for at få mig selv til at oppe mig og få lavet nogle nye betræk, så tog jeg blot de gamle af. Jeg har dog fået købt noget super lækkert stof i ren uld. Det lækreste grå uld, som jeg ikke kan vente med at få lavet en pude af - en sofa skal jo rumme ren hygge, så der skal være en masse lækre puder og tæpper (jeg er på udkig efter et billigt rensdyrskind - billigt i form af brugt). 

Jeg har fået klippet ud af stoffet, så jeg har til et pudebetræk, men ud over det, havde jeg så noget stof til overs. Nu er jeg ikke rigtig typen der smider ud, jeg enten sælger det eller giver det væk, hvis ikke selv jeg kan finde en måde at bruge det på. 
Så tænkte jeg på at jeg kunne lave en ny stofkurv til mit kosttilskud (dvs. vitaminpiller og fiskeoliekapsler). Men da jeg havde klippet ud til den, havde jeg stadig mere stof tilbage - hvad gør man så? Jo, man klippe da bare nogle hjerter ud af det sidste (eller noget andet som fx grantræer eller stjerner). Og det kom der disse fire fine julehjerter ud af. 

DU SKAL BRUGE:
En stofrest (størrelsen afhænger af hvor mange hjerter el.lign du vil lave)
En rulle tyk snor (tykkere end sysnor og tyndere end sejlgarn)
En stor nål
Bamsefyld (til at komme ind i figurerne) 

For at sy på denne måde, som jeg har gjort, skal du gøre som normalt: nålen skal altid ind fra samme side, men inden du strammer snoren helt til, kommer du først nålen ind igennem den lykke du blot har lavet. Stram til og fortsæt; nålen ind på samme siden, nålen igennem lykken og stram til. 

TIP: i mange stofbutikker kan du købe billige rester til ingen penge. Det er en hyggelig måde at lave julepynt på og det er også noget børnene kan være med til at lave :)
Snoren som er brugt her, kan købes i Søstrene Grenes for ca. 6 kr. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar