fredag den 25. oktober 2013

Uhyggen spreder sig rundt om i det lille land


Vi skær og skær for tiden, så indvoldene vælter ud eller rettere bliver flået ud – ja, jeg taler jo om græskar. Men det første i sikkert tænkte på, passer meget godt ind i tiden vi er i. Vi er ved Halloween og det er uhyggens tid. Der står græskar alle vegne, i private hjem, i centre og ikke mindst i Tivoli. Alle har efterhånden taget den amerikanske tradition til sig, til dels. Folk skær i hvert fald lystigt i græskar, for at lave dem til små sjove og pyntende lanterner, som kan pryde trappen til hoveddøren eller andre steder udenfor det lille hjem.

Halloween falder d. 31. oktober og er den amerikanske måde at fejre allehelgensaften. Vidste du at græskaret uden foran dit hjem i USA symboliserer at børn er velkommen til at banke på netop denne dør for at lave "trick or treat"? Og vidste du derudover at de udhulede og udskårede græskar hedder Jack o' Lanterns på amerikansk og var til for at skræmme onde ånder?

Jeg er desværre så uheldig, at jeg ikke har hverken en have eller altan (en fransk altan gælder ikke – det er snyd og den kunne lige så godt ikke være der), så jeg kan ikke have sådan en fin lanterne stående udenfor mit hjem. Ikke mindst da det er brandfarligt at have sådan en stående i en trappeopgang.
Dog er jeg så heldig at have en mor, som elsker at have sådan en græskar lanterne stående og som ikke selv kan eller gider at lave det. Så jeg har derfor frit spillerum, når det gælder om at pryde sådan et fint græskar, hvor hun endda betaler for det. I år prøvede jeg noget nyt – jeg brugte en borremaskine til at lave alle mønstrene. Så det eneste jeg ikke brugte borremaskinen til, var at udhule og ikke mindst at skære toppen af græskaret.
Jeg fandt dog også et billede af mit græskar fra sidste år, som kan ses på min profil på instegram – du kan enten klikke på linket i bunden af siden eller søge på mig derinde på navnet Darleene88. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar