torsdag den 31. oktober 2013

Lun pasta med svampe

Efteråret er fyldt med en masse lækre svampe, så hvorfor ikke bruge dem og få en lækker ret ud af det. Det har jeg gjort. Det er en feminin ret, med et maskulint touch - min kødædende kæreste kunne i hvert fald godt lide det. Så hvis du kan lide pasta, bacon og  svampe, så er dette helt klart en ret for dig.


Du skal bruge:
400 g tørret fuldkornspasta evt. skruer
25 g smør
ca. 250 g svampe (kantareller, brune champignon, hvide champignon osv.)
1 ½ dl madlavningsfløde
75 g groftrevet mild ost
2 spsk. hakket frisk basilikum
1 spsk. friskpresset citronsaft
citronskal
salt & peber

Kog pastaen efter anvisningen på pakken. Smelt smørret på en pande ved kraftig varme, uden at det bruner og svits svampene i ca. 2 minutter ved jævn varme. Tilsæt fløde og ost, varm det godt igennem under omrøring indtil osten er smeltet. Tilsæt basilikum, citronsaft, citronskal, salt og peber. Smag til. Vend derefter pastaen sammen med svampesaucen og server med det samme. Server eventuelt med et lækkert stykke groft brød.
Lækkert og nemt...



Ingen kommentarer:

Send en kommentar