torsdag den 10. oktober 2013

Er du sort i sort?

På vej hjem fra studiet i dag, kunne jeg ikke lade være med at stå og studere folksbeklædning i Metroen. Det startede ved at jeg var nysgerrig efter hvilke sko folk havde på, da jeg selv leder efter nye sko og så finder jeg inspiration ved at se på andre. Da jeg stod og kiggede rundt, fik jeg dog set at den primære farve, hvis man kan kalde det en farve, var sort. Efter at have opdaget at de fleste sko var sorte, begyndte jeg at se på resten af folks beklædning. Nu er det jo blevet koldt, så folk havde jakker på - og hvilken farve havde de fleste jakker? Sort selvfølgelig. Den sorte farve fordelte sig cirka således; omkring 75 procent havde en sort jakke på, omkring 50 procent havde sorte bukser på og omkring 75 procent havde sorte sko på. 
Jeg kunne ikke lade være med at tænke på en kommentar min engelske veninde kom med da vi skulle i byen; at hun undrede sig over at alle danske piger altid har sort på, for det meste i form af en kjole, når de skal i byen. Sådan forholder det sig ikke i England. Er vi i Danmark så farve forskrækkede eller er det bare på grund af at kulden har indfundet sig, at vi gemmer alle sommerfarverne væk og hoppe i det sikre, som passer til alle outfits? 
Jeg vil dog gøre mit for at ændre på dette - hverken mine vinterstøvler eller vinterjakke kommer til at være sort, og jeg har for det meste jeans på, så det bliver ikke et problem. Men for også at hjælpe dig lidt på vej, hvis du også har det med at finde den sikre sorte farve, så er der her nogle forskellige jakker og støvler, som ikke er sorte. Så lidt inspiration til dig :)

Find links til de forskellige støvler her: 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8


Find links til de forskellige jakker her: 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8

Ingen kommentarer:

Send en kommentar