torsdag den 17. oktober 2013

DIY: Coconut butter


Nu er det ved at være noget tid siden at jeg har lavet noget lækkert - spiseligt - så det er nu! Så her er lidt nyt lækkert pålæg. Prøv denne lækre opskrift på coconut butter eller kokossmør. Det er dog ikke det almindelige kokossmør, som det man bruger til at stege kød i fx og kan købe i det lokale supermarkede, dette er pålæg, som smager så lækkert ovenpå enten knækbrød eller rugbrød (prøv det eventuelt ovenpå et stykke ristet rugbrød!) Inspirationen kommer fra peahugger.tumblr.com som er en super lækker blog, lavet af to unge og meget sunde kvinder - helt klart et besøg værd. 

Ud over at dette coconut butter er så lækkert at spise, så er det også så enkelt at lave at alle kan finde ud af det. 
Du skal bruge:
200 g kokosflager
100 g mandler
1 vanillestang
en lille smule salt
1 spsk kakaopulver

Kom kokosflagerne og mandlerne i ovnen i ca. 10 minutter ved 200 grader, mandlerne skal oftest have en smule længere tid end kokosflagerne. Kom alle ingredienserne, med undtagen for kakaopulveret i en blender og blend det hele indtil det begynder at blive flydende - husk at stoppe engang imellem og skrab det hele ned fra kanterne. Når det er flydende, tilsætter du så kakaoen og mixer det lidt endnu. Hæld det op i et rent glas. Det kan spises med det samme eller det kan sættes i køleskabet, så det størkner og kan bruges ligesom smør. 
Du kan eventuelt undlade kakaoen, hvis du ikke bryder dig om kakao. Du kan også tilføre det lidt mere sødme ved hjælp af agave sirup eller tilføre den lidt mere kant ved hjælp af lidt citronskal - nu når vi nærmer os julen kan du også tilføre lidt kanel for en lidt mere julet stemning :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar