lørdag den 6. juli 2013

Grøntsager i rispapir

Nu har jeg så længe gået og tænkt på at lave noget med rispapir, men jeg har hver eneste gang glemt at købe det s***e rispapir. Endelig fik jeg det købt og hold da op hvor var det lækker mad. Der skal helt klart eksperimenteres meget mere og det skal nok blive godt.

Denne omgang bestod af: 
5 stk. rispapir
1 perberfrugt
2 salatblade
10 stk. mynteblade
2 kyllingebryster
1/2 agurk
1/2 mango
4 forårsløg

Kom kyllingefileterne i ovnen i 20 min (alt efter størrelse) og tag dem derefter ud til afkøling. Skær alle ingredienser i lange tynde strimler, inklusiv kyllingefileterne. Tag derefter hvert enkelt stykke rispapir og kom det i en skål med vand, en efter en, til det er helt blødt. Læg hvert enkelt stykke rispapir op på et rent, fugtet viskestykke. Fyld så alle ingredienserne i og rul dem til små ruller. Server evt. med lidt sød chili til eller hvad du nu foretrækker. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar