søndag den 9. juni 2013

Alt for damerne løb

Så kom dagen, hvor jeg skulle løbe Alt for Damernes kvindeløb - 5 km i bagende sol. Det var skønt at løbe ved vandet og få den friske brise, men det kan godt mærkes i benene at man har været ude og løbe. Det er meget lang tid siden jeg sidst har løbet 5 km, men nu ved jeg at jeg kan, så nu er det bare op på hesten og holde det ved lige. Det er godt at jeg har en hund at løbe med :)
Jeg siger tak for er godt løb og må da også lige overveje om jeg skal melde mig til flere. Det kunne være sjov og godt.

Ud over selve hyggen i at løbe en lille tur, så var dagen også fyldt med en masse andre goder. Ud over sol på kinderne (godt at jeg huskede at tage solcreme på), så var der en fin løbetrøje og lidt godt da vi var færdige med løbet, i form af en flaske vand, en pakke rugbrød og et super lækkert æble.
Vi fik derudover også en goodiebag med to magasiner i - det ene sjovt nok Alt for Damerne - en kogebog med en masse fiskeopskrifter, tyggegummi, snacks og meget mere. Super lækkert med lidt ekstra, ud over den skønne løbetur. Vi besluttede da også lige at vi skulle have lidt koldt på vejen hjem, så det blev til en lækker vaffelis - til trods for at det ikke var det sundeste valg, så var det et hyggeligt valg og meget tiltrængt.

Resultat

Tid: 0:36:39
min/km: 7:19
km/t: 8:19

Ingen kommentarer:

Send en kommentar