torsdag den 30. maj 2013

Øl-anmeldelse: Skovlyst SkovbærHvede

Sommeren 2013 byder på en nye ølsmage, som den gør hvert år. For det meste byder den på en mildere øl, som har mulighed for at trække på flere kvinder, da de fleste mænd allerede nyder smagen af øl. I denne række af øl-anmeldelser, vil Daniel Røde Hansen give sin vurdering omkring forskellige øl, der florerer ude i Danmark, bare ikke klassikerne som Carlsberg Classic eller Tuborg Classic, vi skal have fat i det nye og det lidt mere specielle. Det bliver hyggeligt og vi håber på en sommer, der byder på sol, varme, hygge og en masse glæde - og selvfølgelig øl. 

Skovlyst SkovbærHvede

2,7% alkohol
SkovbærHvede erstatter LindeBryg på hanen på Bryggeri Skovlyst
Udseendet på indholdet er rosevins farvet, med det ufiltreret look, som er typisk for hvede øl. Skummet lægger sig som en flot hvid krone, efter at være blevet skænket i et glas. Duften vækker virkelig barndommens minder og man tænker straks på alle de mørkerøde vingummier, som man stoppede sig fuld af dengang man ikke vidste bedre. Alle skovens bær dufter meget tydeligt igennem, måske for tydelig. 

Skovlyst SkovbærHvede - foto: Daniel Røde Hansen
Bedømmelse: Skovbærerne kommer tydeligt frem i smagen, og den minder en smule om Ribena saftevand blandet op med danskvand, men det behøver nødvendigvis ikke at være dårligt. Dog kan man mene, at der ikke er særlig meget øl, over denne øl, og den leder på alle måder tankerne hen på det tyske bryggeri Schöfferhofer, som er kendt for deres hvede øl. Især deres eksperimentelle frugt øl, som de spytter ud, som Carlsberg pytter tynde fadøl ud af deres gærtanke. For tøserne og damerne er det helt klart en øl der virker, men for mændene vil denne øl måske være, som at spille rundbold og lave en snitter - man havde faktisk troet, at bolden ville flyve ud af banen, men alligevel er den ikke nået længere end til opgiverens fødder. Undertegnede er dog ikke rundbold typen, og jeg har faktisk et ganske ukompliceret forhold til denne øl. - Daniel Røde Hansen

"Øllet er en dejlig let frugt hvede øl med en herlig duft og smag af skovbær. En frisk og anderledes øl med en elegant rødlig farve og læskende karakter. Øllet er ufiltreret og har et flot vedholdende skum". - Bryggeri Skovlyst

Ingen kommentarer:

Send en kommentar