onsdag den 10. april 2013

Shopping

Først og fremmest må jeg undskylde for ikke at være mere aktiv på min blog. Jeg har bare så travlt og får ikke lige kreeret de ting jeg ønsker at kreere. Der ligger en masse ting og venter, både nogle kreative ting og nogle opskrifter, som skal afprøves. Så jeg håber at du har lidt tålmodighed og stadig vil følge mig, til trods for lidt stilstand. Jeg arbejder på at forbedre mig og have lidt mere at byde på. 

Nu har jeg levet i flere måneder uden rigtig at få købt nogle nye ting til mig selv - men så kunne jeg ikke dy mig. Jeg er på SU og har mange udgifter, om ikke andet bruger jeg mange penge på at købe mad, med en masse lækre grøntsager, frugt osv. Men nu skulle det endelig være.



Jeg var en tur ude at shoppe og var i H&M og fik købt en lækker, billig nederdel i grå. Jeg har den allerede i sort og elsker den, men sort er så hård en farve om sommeren. Så jeg tænkte at grå ville være perfekt - og ja, jeg er lidt skræmt af  farver, men det er mest fordi jeg ikke shopper så meget, så det jeg køber skal kunne holde i lang tid og ikke være så påvirket af moden der skifter.
Ud over en fin nederdel fik jeg købt et par helt hvide sko. Der er ikke noget bedre, end når sko er helt hvide og nye. Det er bare så sommerligt! 
I Bianco fik jeg købt et par lækre stiletter, som jeg har søgt efter længe. De har formålet, at være en del af mit outfit, når jeg skal være brudepige for en veninde til august. Det bliver så skønt og glæder mig så meget til at se hende have en fantastisk dag, og ikke mindst selv have en skøn dag sammen med hende. 
På Trendsales er der en pige, der laver øreringe ud af krympeplads og af træ. Dem modtog jeg i morges i posten og havde set meget frem til dem. De er så fint lavet og kommer til at gøre ethvert outfit meget beder :)
Så er jeg den heldige ejer af jordens sødeste mor. Ikke mindst havde hun købt piller af fiskeolie til mig, men derudover havde hun også købt blå viskestykker til mig. De er så fine og jeg elsker bare farven blå. Så dem glæder jeg mig til at få vasket, så jeg kan få dem hængt op i køkkenet.

Så lidt om min dag i dag, jeg håber også at du har haft en skøn dag :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar