søndag den 10. marts 2013

Store-bage-dage

Lørdag og søndag har stået i bagningens tegn - der er blevet bagt "fødselsdagsboller" med tranebær, lakridsknækbrød og rugbrødsboller med 80% mørk chokolade.
"Fødselsdagsboller" med tranebær:
500 g Hvedemel
150 g smør eller margarine
75 g gær
2 æg
Ca. 2½ dl mælk
1 spsk. sukker (25 g)
1 tsk. salt (5 g)
1 tsk. kardemomme (2 g)
3 håndfulde tørrede tranebær

Mælken lunes op i en gryde eller i mikrobølgeovnen. Gær, sukker og salt kommes i en skål og mælken hældes over, rør rundt til gæren er opløst. Tilsæt æg, kardemomme og tranebær. Kom til sidst melet i, lidt efter lidt. Bages i 10 minutter ved 200 grader ved varmluft.


Lakridsknækbrød
2 dl. koldt vand
270 g hvedemel
50 g rugmel
160 g grahamsmel
2 g gær
8 g salt
3 spsk. lakridspulver

Alle ingredienserne røres sammen, og dejen sættes på køl i mindst 2 timer. Rul den ud med en kagerulle til en tykkelse på ca. 2 mm. Skær dejen i ønskede stykker og prik den med en gaffel. Bag den i ovnen ved 180 grader i ca. 10 min. til knækbrødet er sprødt.

Rugbrødsbollerne er de samme som tidligere sat ind - der er blot ikke tilsat lakridspulver, men der er i stedet kommet 80% mørk chokolade i :)

Så nu er der lidt godt at spise herhjemme. Så vi sulter nok ikke foreløbig :D








Ingen kommentarer:

Send en kommentar