fredag den 8. marts 2013

På galleribesøg

Hos Gallery V1 kan man lige nu nyde Julie Nords udstilling. Simpelthen et must at se, for en som mig - jeg elsker hendes kunst! Den lette streg og den markante tusch, der gør billederne så fuldførte og dog kan man alligevel ane blyantsstreger, der startede hele billedet. Det er en skøn kombination.

Dog er der altid en uhygge over billederne, selvom billedet kun viser et barn, dreng, med en undulat på skulderen. Det er lidt ligesom at se små børn i en gyser, de giver bare lidt mere gåsehud end en voksen ville gøre. Samtidig med selve billedernes påvirkning, er der i udstillingen også indsat kriblende børnelyde; børn der griner, skriger, samt mærkelige lyde, som fluer der summer.
Alt dette giver en følelsen af at gå rundt i et forladt hus, hvor gamle billeder af afdøde børn præger væggene. Heldigvis er der lys ind i galleriet og udstillingen i kælderen har intet lydspor.

Det er ikke første gang jeg har set, hvad Julie Nord har at byde på og jeg er slet ikke skuffet. Jeg har dig stadig min yndling - pigen med barnevognen - og hun var heldigvis også med på denne udstilling, blot i en lidt anderledes udgave. Hvis jeg havde pengene, så hang hun i min lejlighed.
Så er du til fantastisk kunst og lidt uhygge, så tag ind til flæsketorvet nr. 69 og besøg V1 samt Julie Nord.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar