mandag den 18. februar 2013

Huks Fluks

I går bød på endnu et restaurant besøg, dog var det ikke nær så lækkert som på Meyers Deli i torsdags, men godt var det. Denne gang var turen kommet til Huks Fluks, der har til huse på Gråbrødre Torv i det indre København.
Det var et rimelig tætpakket sted, hvor min kæreste og jeg overvejede at hilse på dem ved bordet ved siden af, da de var så tæt på. Man følte at lidt sad ved samme bord. De havde skrevet på menuen at det var årstidens rogn og jeg bad en lille bøn til at det var stenbidderrogn. Og min bøn hjalp, for det var det. En skøn forret, dog med noget meget hårdt rugbrødsknas.
Hovedretten var virkelig lækker og kødet var dejlig mørt - intet at komme efter der.
Desserten skuffede dog, da det mere fik smagsløgene til at falde i søvn end at juble. Der var dog nogle gode input, som lækkert brød som tilbehør og deres rosé vin var virkelig lækker!

Det var en skønt sted, som nok desværre led lidt for meget under arrangementet, Copenhagen Dining Week. Ud over det var det et hyggeligt sted, med en god atmosfære. Det ville ikke være en første prioritet som spisested, men jeg ville heller ikke være ked af at skulle besøge Huks Fluks endnu en gang.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar